Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/mormedsmerter.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/mormedsmerter.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Mor med Smerter

Frygten fylder

Frygten har hele tiden siddet i mig, men den har på ingen måde overskygget glæden ved “snart” at have et spædbarn i armene igen. Den har en plads i maven, men har ikke før onsdag fået liv til at fylde i hverdagen. Frygten for at føde for tidligt. Vores dejlige dreng er født for tidligt, men heldigvis var det eneste vi mærkede til det en manglende sutterefleks. Så ingen problemer.

Jeppe Elias 2 dage gammel

Jeppe Elias 2 dage gammel

Da de aldrig fandt anden forklaring på hvorfor jeg fødte for tidligt, end at min krop bare ikke kan holde til at være gravid, er vi blevet gjort opmærksomme på, at vi skal forvente lillebror nok også kommer førend planlagt. Men herregud 5 uger før eller deromkring – det kunne jeg forholde mig til, for vi har jo et perfekt eksemplar i forvejen. Så frygten har selvfølgelig været der, men på ingen måder taget glæden fra mig.

Eller sådan var det i hvert fald indtil onsdag. For natten til onsdag vågnede jeg med plukveer, som gjorde ondt, som i jeg frygtede jeg havde fået veer. Sådan lå jeg et par timer inden jeg faldt i søvn, og næste morgen fortsatte de. Derfor ringede jeg selvfølgelig til min jordemoder, som sendte mig en tur på sygehuset. Jeg kørte derop med en forvisning om, at det helt sikkert var ingenting, og jeg sagtens kunne tage på arbejde bagefter. Det var dog langtfra tilfældet. Noget af det første lægen fortalte mig var nemlig, at de ville undersøge, om jeg var ved at gå i fødsel. Straks forsvandt alt tankegang i hovedet på mig. Jeg er i uge 23, altså kun godt halvvejs, og nu i risiko for at føde meget for tidligt, og et levenede, sundt barn var pludseligt meget langt væk. Heldigvis var jeg ikke i nærheden af at gå i fødsel, men jeg blev sendt hjem med besked på at holde mig helt i ro weekenden over, og aftale nærmere med min læge på mandag.

Pludselig blev frygten en realitet på et helt andet plan end tidligere, for hvad nu hvis? Hvor længe kan jeg holde baby i maven, hvor tidligt kan baby komme til verden uden at få store problemer både som lille, og senere i livet? Eller er jeg så heldig, at nå helt til det planlagte kejsersnit i starten af februar? Spørgsmålene fylder rigtig meget, og der er blevet grædt mange tårer de sidste dage. Frygten er nu for alvor flyttet ind, og jeg har et stort behov for at have min mand og søn tæt omkring mig.

Så uanset hvor meget jeg “hader” at være gravid, så håber jeg alligevel, at jeg kan få lov til at være gravid rigtig længe endnu….

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *